Tre ting som gør dig virkelig svær at date
- 23 august, 2022
Jeg har i min tid som matchmaker hørt på rigtig mange historier. Flere af dem handlede om begrundelser for hvorfor klienterne selv mente, at de var single. Lad os bare sige, at nogen af dem var bedre end andre. Efter at have hørt utallige af disse fortællinger, viste det sig, at der var nogen kriterier som var gennemgående for dem.
De gik regelmæssigt på dates, men der var ikke nogen som holdt ved over tid.
De havde ofte noget kørende med nogen, men det endte tit med at løbe ud i sandet.
Efter at de havde været på date, kom de ofte hjem udmattede, og med en flad følelse i kroppen.
Du gider ikke rigtigt.
Du tænker nok, at du er åben over for nye mennesker, og potentielt en ny partner. Men du kigger tilbage over din tidslinje, hvor mange gange har du så ikke aflyst en date? Du har måske været træt, og ville spare dig selv besværet. Din erfaring har fortalt dig, at du kunne blive skuffet.
Det er helt normalt.
De fleste mennesker bruger enormt meget energi på lære et nyt menneske at kende. Det kræver mod og tålmodighed at lade en person komme tæt ind på livet. Der er en sårbarhed i dating, som kan være skræmmende at afvæbne. Nogen vil hellere spise søm, end at risikere at blive såret.
Hvis du har det sådan, SÅ LAD VÆRE MED AT DATE.
Der kommer ikke noget godt ud af at tvinge dig selv ud ad døren. Fyld dig selv op med ting som gør dig oprigtigt glad. Her kan du mærke efter hvornår du er afslappet, saglig, og hviler allermest i dig selv.
Det er det bedste mentale ståsted, for at kunne interagere med andre på en autentisk måde. Alt andet er opslidende for dig selv i længden, og du modarbejder din egne interesser ved ikke at passe på dig selv.
Du vil ikke virke som om du prøver for hårdt.
At være single i dag kommer med et privilegie. Der er vitterligt muligheder for at møde potentielle partnere alle vegne. Lokation, alder og profession er ikke udelukkende for noget, og du kan med et enkelt swipe være i kontakt med en ny potentiel date på rekordtid.
Dine valgmuligheder kan virke uendelige, og du kan glædes ved tanken af, at din eneste ene kunne være lige rundt om hjørnet.
Der kan dog være en bagside af dette.
Ved at have alt tilgængeligt for os, kan vi kan der opstå en flygtighed. Mennesker bliver udskiftelige.
Hvis der er det mindste, som du ikke kan lide ved nogen, kan du finde en ny, og lade som om at den anden aldrig har eksisteret. Når man ser på det på denne måde, hvorfor skulle du så nogensinde prøve?
Det er en af de ting, som holder folk tilbage. De vil ikke give for meget af sig selv, da der er en sandsynlig for at folk kan forsvinde. Det kan efterlade dig med en følelse af skuffelse og frustration, da forventninger er højt sat.
Tænk på nogen af de mennesker, der fylder i dit liv. Dem som du elsker allerhøjest.
Hvordan var det at møde dem?
Hvordan var det at lære hinanden at kende?
Jeg gætter på, at du ikke brugte et sekund på at tænke over, om hvor lang tid der skulle gå før du svarede dem.
Dating burde heller ikke være anderledes. Det handler lige så meget om at møde mennesker, som du godt har det godt med. Så hold op med intentionelt at vente 6 timer på at svare på en besked.
Du har muligheden for at bane vej for den måde som du gerne vil behandles på. Så tag hensyn, vær sød, og opfør dig ordentligt.
Du er led ved dig selv
Dette er nok en de størst årsager, til at du ikke er særligt date-venlig.
Det handler ikke blot om, at du er kritisk over for dig selv. Din opførsel, hvad du har sagt og gjort, er det mindste af det hele.
Det som er fremtrædende ved dette karaktertræk, er at det har det med at bløde over andre områder af dit liv. Det er ikke nødvendigvis bevidst, og du når nok ikke engang at opfatte det. Men jeg kan fortælle dig, at hvis du rakker ned på dig selv, så er det et spørgsmål om tid, før at du gør det samme med personen som du dater.
Der er ingen mennesker, som har lyst til at være sammen med nogen, som får dem til at føle sig utilstrækkelige.
Så inden du smører tykt på med sarkasmen, overvej lige om det kommer fra det bedste sted. Du er et godt menneske, men dine usikkerheder virker som rottegift på kærlighed.
Hurtigt, effektivt, og med døden til følge.